BLIND DATES

Jeg er så heldig at jeg har fået nogle rigtig søde venner her i Irland! Alle dem der er på min alder, er også au pairs så vi har en masse tilfælles. De fleste her bliver ansat gennem et bureau, dvs. der er nogen der står for en masse af papirarbejdet, så som forsikringer (TAK MOR), flybilletter (TAK DANIEL) og kontakt med andre au pairs. For mit vedkommende var der ikke noget bureau, hvilket både er en fordel og en ulempe, siden jeg blev nødt til at gøre alt selv - med masser af hjælp hjemmefra - men på den anden side kunne jeg også selv vælge og vrage mellem familier, og selv styre kontakten med dem. Det vil også sige at jeg her ikke har fået noget tilknyttet netværk, og selv har skulle skabe kontakt til andre au pairs via Internettet eller BLIND DATES!! For det meste foregår det sådan at Susanne snakker med en eller anden, der kender en eller anden, og det næste der sker, er at der kommer en sms ind fra en fremmed og man mødes til kaffe! Det er virkelig nervepirrende og jeg har været godt træt af det nogle gange, men nu har jeg også fået nogle søde venner ud fra det. De er alle tyskere.............

På nedenstående billeder er vi på jagt efter nogle skibe som en af pigerne påstod hun så. Vi fandt senere ud af at de holdte til ved en havn 3-4 km i den anden retning ;) 

 Sarah (fra Hamburg) og jeg

Sarah og Katarina (Fra Berlin)

IRISH CAB

Same Difference:  Sidste lørdag var jeg på pub med en anden au pair, og da pubs'ene begyndte at lukke ned, og alle stod ude i støvregnen og skulle bestemme sig for om de skulle fortsætte festen et andet sted, gå hjem eller tage en taxa, stod jeg i den situation at skulle tage en taxa i et nyt land for første gang. Jo, jeg har prøvet at tage en taxa i Paris, Barcelona, Las Vegas, New York - you name it! Men at skulle tage en taxa i en lille by i det sydlige Irland er fuldstændig anderledes. 

Der er nok 2-3 km fra Pubben (en af dem) og hjem til mig,  problemet er bare at der ikke er nogen gadelygter her (!), kun inde i centrum, hvilke ville betyde i hvert fald 1,5 km i FULDSTÆNDIG mørke. Så jeg bed det i mig, og ringede efter en taxa! Susanne havde forberedt mig med forskellige numre, fordi man her ringer til en privatperson, i stedet for et firma, og krydser fingrer for at personen 1) tager telefonen, 2) har tid og sidst 3) overhovedet arbejder den aften!! Heldigvis fik jeg fat på den første jeg ringede til og fik fremstammet at jeg gerne ville have en taxa til det og det sted, hvorefter han sagde at han ville være der indenfor 15 minutter. Det største problem er bare, at taxaer her i Cahersiveen ikke har nogen taxa-skilte. Det vil sige, du aner egentlig ikke hvem der er taxachauffører og hvem der bare skal hente sin fulde ægtefælle. I løbet af de 15 minutter, var jeg ovre ved 3 forskellige biler, for at se om det var min taxa - to af dem var rent faktisk taxachauffører, som andre havde ringet til, og den tredje var en bil fuld af unge mænd der dyttede og råbte at jeg bare kunne sætte mig om bagved til de andre. No, thanks.  Min taxa kom heldigvis lige efter, så ingen skade sket, men det er noget man lige skal vænne sig til, ligesom så meget andet. 

Du ved du er i Irland når...

Du ved du er i Irland når... 

... du får reklamer på Facebook for Guinness!!