Mange har forespurgt hvor i Irland jeg skal bo, så nu har jeg plottet det ind på den altid behjælpelige Google Maps for at visualisere det!
Her kommer min placering til at være det næste lange stykke tid:
Mere præcist er det 1-2 km uden for den Irske by Cahersiveen (kan også staves Cahirsiveen eller Cahirciveen PLUS at det på irsk hedder Cathair Saidhbhín, som betyder "Little Sadhbh's stone ringfort" - I er velkommen til at trykke på linket og lære noget om Irsk Mytologi! Hæhæ)
I Irland deler man landet op i Counties - før i tiden kaldte man det Shire (som i Ringenes Herre!), og jeg skal bo i County Kerry (Co. Kerry), som ligger ved siden af Cork og Limerick. Arealmæssigt er de blandt nogen af de største counties. Der er sikkert bare en masse marker og bjerge. Og får!
I forvejen er det meget sparsomt hvad jeg ved om Irland, så jeg glæder mig til at finde ud af noget mere (også fra andre steder end en.wikipedia.org)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar