Hej allesammen!
I øjeblikket er jeg tvunget til at blive hjemme i huset - vejret er simpelthen for dårligt til at gå ud i. Her kalder de det vinter storm, men jeg ville nok nærmere kalde det en ORKAN!! Jeg var på vej hjem fra Harpen i lørdags og fløj næsten væk. Uden pis. På et tidspunkt kom der en plastikflaske flyvende mod mig og jeg blev nødt til at hoppe væk. Jeg var meget bange for at dø! Lige nu kan man ikke se ud af vinduerne, fordi salten fra havet blæser herop med vinden, og derefter tørrer på vinduerne. Og stranden er godt og vel 2,5-3 km væk, så det siger heller ikke så lidt.
Jeg er allerede igang med at planlægge nye eventyr herovre, og det næste stykke tid kommer jeg helt bestemt til at se mere af Irland :) I lørdags var Larissa, Shannon, Ina og jeg i Cork som er det tilstødende county. Vi holdte en sleepover hos Larissa - det var hendes hostmom der skulle køre os - og så P.S. I love you (som foregår i Galway BTW). Dagen efter tog vi afsted ved 7-tiden og stod op klokken 6. Det gjorde det heller ikke bedre at jeg var i byen til lidt over 6 efterfølgende, så jeg tog 24 timer uden søvn, og lider nu (stadigvæk!!) af søvnunderskud/mærkelig døgnrytme/for meget kaffe.
MEN
Cork er også den største by/hovedstaden i det county, ligesom Dublin f.eks. også er. Men Cork er faktisk det største county herovre (Kerry anden største), og både byen og county'et er anderledes end Kerry. Mest fordi alt er større. Efter at have boet her i over 4 måneder savner jeg lidt det luksuriøse ved Århus, men i Cork er der det hele!! Museer, college, BUTIKKER!! H&M, Topshop, Penney's (Primark), Zara, The Body Shop og meget, meget, MEGET mere. Selvom min løn ikke ligefrem er til den vilde shoppingtur, var det dejligt bare at SE tøj. Noget andet der var rigtig fedt ved Cork var deres English Market, hvilket er en sejere version af Bazar Vest i Gellerup. Her var der flere hjørner og kroge, og mange flere stande. Mine favoritsteder var helt klart The English Market og de historiske bygninger. Bl.a. er Cork College (eller hovedbygningerne) fantastisk smukke, og det ville helt klart være et sted jeg ville nyde at gå i skole. BARE ROLIG MOR, JEG KOMMER HJEM..........
Jeg er så heldig at jeg har nogle fantastiske venner hjemme i Danmark, der gerne vil komme og besøge mig! Ida kommer i februar og fordi hun allerede har været her i Cahersiveen, regner vi med at rejse væk fra start af og så komme tilbage i slutningen af hendes besøg. Om det bliver Limerick, Galway, Dublin, Cork eller et helt andet sted, ved vi ikke endnu :)
I marts kommer Lotte og Sanne, hvilket bliver vildt fedt fordi de er herovre til SANKT PADDY'S DAY!!!!! :D Det betyder at vi højst sandsynligt pakker det mest nødvendige (regnjakke og tandbørste) og tager et vildt sted hen for at opleve paraden og festen! Faktisk ved jeg at man fejre sct. Paddy's Day i en hel uge i Dublin, så der er nok nogle fede steder at opleve denne begivenhed. Det er en af de begivenheder der ligger mit hjerte nært, fordi Sct. Paddy (som egentlig er engelsk) blev en saint fordi han fordrev "slangerne" fra Irland!!!!!!! Hahahahahahaha. Hvilket selvfølgelig er derfor jeg er her i dag - no snakes ;)